Orientering til forbrugerne.

3. februar 2023

Orientering til forbrugerne.

Produktion og salg af el har gennem mange år været en vigtig del af Hirtshals Fjernvarmes drift og indtægten fra el-salget har været medvirkende til at holde selskabets varmepris på et lavt niveau gennem alle årene.

Hirtshals Fjernvarme har de senere år foretaget el-salget gennem selskabet Dansk Kraftvarme Kapacitet A.m.b.a. (DKVK), der blev stiftet i 2017 af hovedorganisationerne Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt 89 danske kraftværker.

Som følge af de store prisudsving i el-markedet i kølvandet på krisen omkring Ukraine blev Dansk Kraftvarme Kapacitet A.m.b.a. erklæret konkurs ultimo 2021. I forbindelse med konkursen har Hirtshals Fjernvarme måttet konstatere et økonomisk tab.

Hirtshals Fjernvarme har efter forhandlinger med konkursboet efter DKVK i 2022 indgået et forlig. Forliget indeholder en fortrolighedsklausul, men på den kommende generalforsamling vil selskabets forbrugere blive orienteret om indholdet.

Det skal bemærkes, at opfyldelse af forliget ikke påvirker forbrugernes varmepris.